Du er her: AU » Om AU » AU Herning » Uddannelse » Priser mv. til AU Herning

Priser mv. til AU Herning

Nedenfor kan du læse om nogle af de priser, som AU Herning har modtaget gennem tiden. Både før og efter fusionen med Aarhus Universitet i 2006. Før fusionen var navnet Handels- og IngeniørHøjskolen (HIH).

European Student Barometer 2011

Hvert år bliver undersøgelsen European Student Barometer udført blandt studerende i en lang række europæiske lande. Researchinstituttet Trendence står bag den omfattende undersøgelse, hvor 220.000 europæiske studerende har svaret på spørgsmål omkring uddannelse og karriere. I undersøgelsen træder AU Herning positivt frem som højdespringer på en række områder, som de studerende vægter højt i forhold til valg af universitet. Undersøgelsen viser, at AU Herning topper, når de studerende skal vurdere kvaliteten af undervisningen, nærheden til erhvervslivet samt tilgængeligheden og hjælpsomheden af underviserne. Faktisk ligger AU Herning over gennemsnittet for de andre deltagende danske og europæiske uddannelsesinstitutioner på alle parametre.

Studiemiljøundersøgelse 2011

Aarhus Universitet har offentliggjort en omfattende analyse af trivsel og tilfredshed blandt de studerende. Du kan bl.a. læse om, hvad de studerende på hovedområdet School of Business and Social Sciences, som AU Herning er en del af, mener om ensomhed, organisering af undervisning, arbejdsindsats, socialt miljø mv. Læs om undersøgelsens resultater.

Danmarks mest innovative offentlige organisation

Handels- og IngeniørHøjskolen blev kåret som Danmarks mest innovative offentlige institution. Det skete i forbindelse med Innovation Cup 2006, konkurrencen om hvem, der er Danmarks mest innovative arbejdsplads.

I alt 114 virksomheder og institutioner deltager i de første danmarksmesterskaber i
innovation. 25 af dem er offentlige. Alle deltager er blevet målt på 60 forhold, der har betydning for innovationsevnen i en organisation. De offentlige virksomheder konkurrerer i en kategori for sig selv.

Innovation Cup er lanceret af det regionale innovationsråd i samarbejde med Huset Mandag Morgen, Danske Regioner, Center for Ledelse, Strategy Lab på Handelshøjskolen i Aarhus, Graz University, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Danske Industri (DI).

Kick Start-stafetten

Handels- og IngeniørHøjskolen fik overrakt Kick Start-stafetten med følgende begrundelse: "Siden sin start i 1995 har HIH bidraget med gode historier, uddannelser med fokus på regionens behov og innovative tiltag, hvilket er væsentlige faktorer, når det gælder om at gøre det midt- og vestjyske til et attraktivt område”, sagde udviklingskonsulent ved CVU Vita, Thorbjørn Strunk.

Fusionen med Aarhus Universitet er et udtryk for, at AU Herning også i fremtiden vil spille en betydelig rolle, når det handler om at gøre Midt- og Vestjylland til et attraktivt område.

Danmarks mest tilfredse HA-studerende

I Danmarks Evalueringsinstituts rapport fra marts 2006 fremgår det klart, at AU Hernings HA-studerende har de markant højeste karakterer i afgangsprojekter, og at de studerendes tilfredshed med undervisernes faglige kompetencer, pædagogiske evner, evnen til at kombinere teori og praksis, evnen til at inddrage studerende i undervisningen og evnen til at anvende erhvervsorienterede eksempler i undervisningen er landets højeste.

AU Herning høster anerkendelse for samarbejde med erhvervslivet

I en stor rapport om uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet er AU Herning udvalgt som eksempel til inspiration og efterfølgelse. Rapporten er udarbejdet af Reg Lab for bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Det jysk-fynske erhvervssamarbejde.

I rapporten er der analyseret data fra 7 institutioner i Danmark, Sverige, England og USA som ifølge forfatterne er udvalgt, fordi de udmærker sig ved at være særligt dygtige til samarbejde med erhvervslivet. HIH har æren af at være en af de 7 uddannelsesinstitutioner, der er valgt som eksempel til efterfølgelse og inspiration.

AU Herning er bl.a. valgt på baggrund af:

  • En høj grad af samarbejde med erhvervslivet, og fordi AU Herning på udvalgte områder er særligt innovativ i den måde, samarbejdet gribes an
  • De eksisterende eksempler på ”fyrtårnsinitiativer” inden for AU Herning's kerneydelser (uddannelse/efteruddannelse) og inden for nye typer af ydelser (primært videncentre)

Kommunikationsuddannelser der er rift om i erhvervslivet

Statistikken taler sit tydelige sprog. Kun 3 % af de studerende fra International Erhvervskommunikation (med engelsk som valgfag) og International Communication and Multimedia er arbejdsløse et år efter endt uddannelse. Bedre statistik finder man ikke i Danmark.

Dansk Industris Uddannelsespris

I 2004 gik Dansk Industris Uddannelsespris for første gang til en uddannelsesinstitution. I den forbindelse sagde daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs: "HIH har forstået at målrette sig mod de behov, som eksisterer i virksomhederne - og har formået i et lokalområde at etablere et attraktivt uddannelsestilbud, som søges fra hele landet".

Uddannelsernes Iværksætterpris

I november 2005 fik Handels- og IngeniørHøjskolen 2.-pladsen i konkurrencen Uddannelsernes Iværksætterpris, der bl.a. fokuserer på at skabe partnerskaber mellem uddannelsesverdenen og erhvervslivet og mulighederne for at starte egen virksomhed.

Janteknuserprisen

HIH blev i 2002 kåret til vinder af Jante-Uddannelses-Prisen i Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands amter, som rollemodel for den danske iværksætterkultur i uddannelserne.

Bedste iværksætteruddannelse i Danmark

I oktober 2004 udgav Erhvervs- og Byggestyrelsen en rapport, hvor 27 amerikanske, canadiske og danske universiteters uddannelser i iværksætteri blev sammenlignet. Handels- og IngeniørHøjskolen blev placeret på 2. pladsen i rapporten. Kun én uddannelsesinstitution i Amerika scorede højere.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.05.2013

Her finder du AU Herning

Vis detaljeret kort

Kontaktoplysninger

AU Herning
Birk Centerpark 15
7400 Herning

E-mail: auhe@au.dk
Tlf.: 8716 4700
Fax: 8716 4701

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1003403307
Stedkode: 38111

Studerende eller medarbejder?

Gå til studieportalerne for studerende og ansatte på AU Herning. Her finder du informationer om undervisning, eksamen, arrangementer, kurser og tilvalgsfag, studieadministration og meget andet.

For Studerende



For medarbejdere

Hovedområdet

### UNIT NAME ### er en del af School of Business and Social Sciences, som er EQUIS-akkrediteret.

Hvad er School of Business and Social Sciences?

School of Business and Social Sciences er en bred business school og et af fire hovedområder ved Aarhus Universitet.

Med ca. 14.000 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, knapt 225 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er School of Business and Social Sciences en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Her finder du School of Business and Social Sciences

Vis detaljeret kort

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk