Du er her: AU » Om AU » AU Herning » Uddannelse » Efter- og videreuddannelse » Civilingeniør på deltid

Civilingeniør på deltid

Vil du gerne være i stand til at opsøge, forstå, vurdere og tiltrække ny viden, nye forretningsmuligheder og nye relevante teknologier til virksomheden gennem eksterne vidensnetværk? Og vil du være omdrejningspunktet i implementeringen af alt dette i en virksomhed, så der kan skabes helt nye produktfeatures og forretningsområder? Så er civilingeniøruddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling (cand.polyt.) uden tvivl noget for dig. Omdrejningspunktet for uddannelsen er sammenhængen mellem teknologi, organisering og ledelse, innovation, forretningsudvikling samt markedsføring og salg.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til den udviklingsorienterede og ambitiøse ingeniør, der vil være nøgleperson i centrale og decentrale udviklingsfunktioner, bindeled mellem fx udvikling og salg eller mellem produktion og leveringsorganisation, projektleder på komplekse projekter eller har ambitioner om at blive generel leder i en virksomhed med teknisk fokus.

Civilingeniøruddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling ved AU Herning i Herning henvender sig primært til tekniske bachelorer, teknikum-, akademi- og diplomingeniører, der vil kombinere viden om forretningsudvikling og ledelse med teknologiske kompetencer. Det kan være for at optimere processer internt i virksomheder, udvikle nye produkter og forretningsområder eller for at implementere nye strategier og/eller koncepter.

Historisk set bliver cand.polyt.er primært ansat i private virksomheder, men ansatte i offentlige virksomheder og institutioner kan sagtens følge uddannelsen, da teknologi-, innovations- og ledelsudfordringer er meget lig hinanden på tværs af sektorer og brancher.

Du bestemmer selv, hvad du vil specialisere dig i

Som noget helt unikt har du mulighed for selv at vælge hvilke teknologier, du vil specialisere dig i. På tilsvarende masteruddannelser i teknologi og/eller ledelse er udgangspunktet et tema, som efterfølgende skal omsættes til projektarbejde i den studerendes virksomhed. På CTF-uddannelsen er den pædagogiske metode omvendt. Du vælger selv hvilket område i din virksomhed, du vil arbejde med, og bruger teori og undervisning til at reflektere over dine ideer eller understøtte implementering af konkrete koncepter. Dermed bygger du ny teori og viden oven på din nuværende erfaring og viden.

Du kan vælge specialisering med udgangspunkt i din virksomhed eller vælge mellem AU Hernings udbudte specialer i bl.a. clean tech, innovationsprocesser, forretningsudvikling, produktionsudvikling, byggeri, it og mechatronic.

Eksempler på projekter udarbejdet af studerende:

  • udvikling af produktionslayout
  • strategisk koncept for service og vedligehold af vindmøller
  • implementering af strategi for ledelse af innovationsprocesser
  • udvikling af model for brugerdrevet innovation indenfor flexibelt elforbrug i industrielle miljøer
  • udvikling af indendørsmiljøer i erhvervsparker
  • metoder til samarbejde omkring softwareudvikling i vindsektoren
  • opstart af virksomhed til innovative bygningsintegrerede solfangere
  • kvalitetsledelse i sikkerhedsbranchen
  • nye energiformer på offshore-anlæg
  • videndeling om teknologier i underholdningsbranchen
  • identifikation af markedssegmenter for nye sensorteknologier
  • salgsstøtteløsninger til innovation i ventilationsbranchen
  • brug af biokedler til el-produktion gennem forgasning af bio-brændsel


Du er også velkommen til at kontakte AU Herning for at få hjælp til valg af specialisering.

Bliv civilingeniør på 2, 3 eller 4 år

Du har i vid udstrækning mulighed for selv at bestemme, hvor meget tid du kan bruge på uddannelsen ved siden af familie, job mv. Samlet set består uddannelsen af 4 semestre, der hver svarer til 30 ECTS-point. Et semesters forberedelse, undervisning og opgaveskrivning svarer til en arbejdsbelastning på ca. 825 timer, hvis du vælger at følge samtlige fag.

Der er uddannelsesstart to gange om året - henholdvis i slutningen af januar og slutningen af august.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.05.2013

Her finder du AU Herning

Vis detaljeret kort

Kontaktoplysninger

AU Herning
Birk Centerpark 15
7400 Herning

E-mail: auhe@au.dk
Tlf.: 8716 4700
Fax: 8716 4701

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1003403307
Stedkode: 38111

Studerende eller medarbejder?

Gå til studieportalerne for studerende og ansatte på AU Herning. Her finder du informationer om undervisning, eksamen, arrangementer, kurser og tilvalgsfag, studieadministration og meget andet.

For Studerende



For medarbejdere

Hovedområdet

### UNIT NAME ### er en del af School of Business and Social Sciences, som er EQUIS-akkrediteret.

Hvad er School of Business and Social Sciences?

School of Business and Social Sciences er en bred business school og et af fire hovedområder ved Aarhus Universitet.

Med ca. 14.000 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, knapt 225 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er School of Business and Social Sciences en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Her finder du School of Business and Social Sciences

Vis detaljeret kort

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk