Du er her: AU » Om AU » AU Herning » Aktuelt » Nyheder » Nyhed

Mobilen kan gøre dig klimabevidst

- 18 millioner til at forske i mobilen som miljømåler

07.02.2012

Din mobiltelefon er udstyret med avanceret positionerings- og måleudstyr, der fra din lomme kan sladre om din færden. Den viden benytter blandt andet reklameindustrien, men nu skal en gruppe forskere med 18 millioner i ryggen forske i, hvordan sensorer i vores mobiltelefon kan fungere som samfundsmæssigt godartede sladrehanke og gøre såvel brugerne som samfundet mere klimabevidste.

Data der gavner

"Der er omkring 10 individuelle sensorer i din smartphone i dag, eksempelvis GPS, lys, lyd, bevægelse og WiFi. Disse bliver brugt til at tilpasse brugergrænseflade, informationer og reklamer til dig afhængigt af, hvor du nu er. Men de kan også benyttes til at skabe klimabevidsthed, Vi kan samle relevant data og bruge dem til at fortælle noget om din klimabelastning, fordi de f.eks. siger noget om, hvordan du transporterer dig – om du går, cykler, kører i bil, eller tog. Med pengene skal vi de næste fire år forske i, hvordan vi kombinerer data fra mobiltelefonen med data fra stationære miljøsensor og skaber nye services til samfundet, som kan nedsætte vores belastning af miljøet", forklarer leder af projektet EcoSense, professor Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet, Institut for Datalogi.

Projektet EcoSense benytter f.eks. smartphones som miljø-sensorer til - gennem kollektive målinger fra mange mennesker - at skabe passende anonymiserede billeder af folks bevægelses- og adfærdsmønstre i byer, i offentlige institutioner og i virksomheder. De skal bruges til at kortlægge CO2-fodaftryk og præsentere analyser for individer og beslutningstagere på en forståelig måde med visuelle værktøjer.

Anonyme og præcise målinger

Projektet giver samtidig input til Smart City-tankegangen om at udnytte data i byen på forskellig måde. Eksempelvis i klimasammenhænge. Klimachef ved Aarhus Kommune, Jan Nielsen, Smart Aarhus forklarer:

"Vi har netop sat en kortlægning af trafikmønstrene omkring det nye industriområde i Skejby i gang med henblik på at støtte en mere bæredygtig adgang til arbejdspladserne. Analysemetoderne, der udvikles i EcoSense projektet, kan hjælpe med at måle, om initiativerne virker samt give ideer til nye initiativer."

Industri bag

Jens Christian Høj fra Insero E-Mobility:

- Elektriske køretøjer vil i fremtiden være rullende kommunikationsplatforme, og allerede i dag ses flere elbiler med tæt integration til smartphones. Teknologien fra projektet skal derfor afprøves på disse biler som f.eks. QBEAK'en - elbilen, som danske ECOmove er i gang med at udvikle.

Thomas Mikkelsen, grundlægger af Klimabevidst.dk:

- Klimabevidst.dk udvikler online værktøjer, der hjælper virksomheder, offentlige institutioner og borgere med at reducere deres miljø- og klimabelastning. Brugerne har gratis adgang til inspiration, information og vejledninger omkring grøn og klimavenlig adfærd samt en række klimarelaterede funktioner, som kan motivere til at reducere energiforbruget mv. Som platform vil Klimabevidst.dk blandt andet kunne tilbyde adgang til forskellige målgrupper, hvorpå nye digitale værktøjer og koncepter kan testes af.

Miljø er mere end Danmark

Samarbejdet trækker på stærke kræfter hos klimaforskningen fra AU Herning og NORD-STAR ledet af professor Michael E. Goodsite:

"Der er helt oplagte muligheder for synergi mellem Nordic Centre of Excellence NORD-STAR og EcoSense-projektet. Med klimaforskere fra partnere i alle de nordiske lande er NORD-STAR et forskningsprojekt, der har fokus på at skabe en nordisk region, der kan tilpasse sig til de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringer og de utilsigtede konsekvenser af klimapolitik."

Facts om EcoSense

Ledende it- og miljøforskere skal over en årrække udvikle metoder til måling, modellering og analyse af de komplekse faktorer, der påvirker vores klimabelastning. Hypotesen er, at den rette kombination af smartphones, mobil sensorteknologi, positionering og kollektive målinger i kombination med miljøanalyser kan gøre en forskel for klimaet.

Bevillingen på 18 millioner kroner er givet af Det strategiske Forskningsråd for strategiske vækstteknologier. Projektet løber over de næste fire år og samler danske og internationale forskningsinstitutioner, virksomheder, Grøn by og Smart Aarhus initiativer.

Kontakt

Professor Kaj Grønbæk, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, tlf. 21 49 56 34
Professor Michael Goodsite, AU Herning og leder af NORD-STAR (klimaforskning), tlf. 60 11 25 57

Offentligheden/ Pressen, Private og offentlige virksomheder
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.05.2012

Her finder du AU Herning

Vis detaljeret kort

Kontaktoplysninger

AU Herning
Birk Centerpark 15
7400 Herning

E-mail: auhe@au.dk
Tlf.: 8716 4700
Fax: 8716 4701

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1003403307
Stedkode: 38111

Er du studerende ved AU Herning?

Undervisning, eksamen, kurser og tilvalg, studieadministrationen og meget andet.

Studerende

Nyt hovedområde

### UNIT NAME ### er en del af Business and Social Sciences, som er EQUIS-akkrediteret.

Hvad er Business and Social Sciences?

Som led i Den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet er Aarhus School of Business og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet blevet en del af det nye hovedområde Business and Social Sciences.

Du kan stadig besøge asb.dk og samfundsvidenskab.au.dk, men hjemmesiderne vil snart blive lukket.

Her finder du Business and Social Sciences

Vis detaljeret kort

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk