Seneste nyt - AU Herning

TV/Midt-Vest på besøg hos AU Herning

mikkeln@hih.au.dk — Tue, 15 May 2012 12:59:00 +0200

BDE-projekt solgt for stort millionbeløb

winnie@hih.au.dk — Wed, 11 Apr 2012 14:23:00 +0200

Afrika-Safari startede som BDE-projekt på AU Herning - nu er det solgt for millioner.

AU Herning bidrager til at øge kvaliteten af dansk forskning

winnie@hih.au.dk — Fri, 30 Mar 2012 13:46:00 +0200

Lars Bækgaard er mere specifikt blevet medlem af bibliometrifaggruppe 45, der fokuserer på system- og teknologiudvikling, serviceudvikling og facilities management, entreprenørforskning. Bibliometrifaggruppen er et nationalt udvalg under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og en af hensigterne med udvalget er at motivere forskere til at publicere i kvalitetstidsskrifter. Derudover er det målet, at kvaliteten i den offentlige forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. I den forbindelse er der blevet udviklet en bibliometrisk forskningsindikator, der har til formål at fremme publicering i de mest anerkendte udgivelseskanaler og styrke kvaliteten af dansk forskning. Forskningsindikatoren skal identificere og måle dansk forskningspublicering på tværs af de forskellige forskningsinstitutioner. Der findes 67 bibliometrifaggrupper, der vedligeholder en liste (kaldet autoritetslisten) over de tidsskrifter, der giver point i den bibliometriske forskningsindikator. Artikler publiceret i tidsskrifter, der står på autoritetslisten, giver point i forskningsindikatoren.

Mobilen kan gøre dig klimabevidst

Tue, 07 Feb 2012 15:56:00 +0100

Din mobiltelefon er udstyret med avanceret positionerings- og måleudstyr, der fra din lomme kan sladre om din færden. Den viden benytter blandt andet reklameindustrien, men nu skal en gruppe forskere med 18 millioner i ryggen forske i, hvordan sensorer i vores mobiltelefon kan fungere som samfundsmæssigt godartede sladrehanke og gøre såvel brugerne som samfundet mere klimabevidste.

Data der gavner

"Der er omkring 10 individuelle sensorer i din smartphone i dag, eksempelvis GPS, lys, lyd, bevægelse og WiFi. Disse bliver brugt til at tilpasse brugergrænseflade, informationer og reklamer til dig afhængigt af, hvor du nu er. Men de kan også benyttes til at skabe klimabevidsthed, Vi kan samle relevant data og bruge dem til at fortælle noget om din klimabelastning, fordi de f.eks. siger noget om, hvordan du transporterer dig – om du går, cykler, kører i bil, eller tog. Med pengene skal vi de næste fire år forske i, hvordan vi kombinerer data fra mobiltelefonen med data fra stationære miljøsensor og skaber nye services til samfundet, som kan nedsætte vores belastning af miljøet", forklarer leder af projektet EcoSense, professor Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet, Institut for Datalogi. Projektet EcoSense benytter f.eks. smartphones som miljø-sensorer til - gennem kollektive målinger fra mange mennesker - at skabe passende anonymiserede billeder af folks bevægelses- og adfærdsmønstre i byer, i offentlige institutioner og i virksomheder. De skal bruges til at kortlægge CO2-fodaftryk og præsentere analyser for individer og beslutningstagere på en forståelig måde med visuelle værktøjer.

Anonyme og præcise målinger

Projektet giver samtidig input til Smart City-tankegangen om at udnytte data i byen på forskellig måde. Eksempelvis i klimasammenhænge. Klimachef ved Aarhus Kommune, Jan Nielsen, Smart Aarhus forklarer: "Vi har netop sat en kortlægning af trafikmønstrene omkring det nye industriområde i Skejby i gang med henblik på at støtte en mere bæredygtig adgang til arbejdspladserne. Analysemetoderne, der udvikles i EcoSense projektet, kan hjælpe med at måle, om initiativerne virker samt give ideer til nye initiativer."

Industri bag

Jens Christian Høj fra Insero E-Mobility: - Elektriske køretøjer vil i fremtiden være rullende kommunikationsplatforme, og allerede i dag ses flere elbiler med tæt integration til smartphones. Teknologien fra projektet skal derfor afprøves på disse biler som f.eks. QBEAK'en - elbilen, som danske ECOmove er i gang med at udvikle. Thomas Mikkelsen, grundlægger af Klimabevidst.dk: - Klimabevidst.dk udvikler online værktøjer, der hjælper virksomheder, offentlige institutioner og borgere med at reducere deres miljø- og klimabelastning. Brugerne har gratis adgang til inspiration, information og vejledninger omkring grøn og klimavenlig adfærd samt en række klimarelaterede funktioner, som kan motivere til at reducere energiforbruget mv. Som platform vil Klimabevidst.dk blandt andet kunne tilbyde adgang til forskellige målgrupper, hvorpå nye digitale værktøjer og koncepter kan testes af.

Miljø er mere end Danmark

Samarbejdet trækker på stærke kræfter hos klimaforskningen fra AU Herning og NORD-STAR ledet af professor Michael E. Goodsite: "Der er helt oplagte muligheder for synergi mellem Nordic Centre of Excellence NORD-STAR og EcoSense-projektet. Med klimaforskere fra partnere i alle de nordiske lande er NORD-STAR et forskningsprojekt, der har fokus på at skabe en nordisk region, der kan tilpasse sig til de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringer og de utilsigtede konsekvenser af klimapolitik."

Facts om EcoSense

Ledende it- og miljøforskere skal over en årrække udvikle metoder til måling, modellering og analyse af de komplekse faktorer, der påvirker vores klimabelastning. Hypotesen er, at den rette kombination af smartphones, mobil sensorteknologi, positionering og kollektive målinger i kombination med miljøanalyser kan gøre en forskel for klimaet. Bevillingen på 18 millioner kroner er givet af Det strategiske Forskningsråd for strategiske vækstteknologier. Projektet løber over de næste fire år og samler danske og internationale forskningsinstitutioner, virksomheder, Grøn by og Smart Aarhus initiativer.

Kontakt

Professor Kaj Grønbæk, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, tlf. 21 49 56 34
Professor Michael Goodsite, AU Herning og leder af NORD-STAR (klimaforskning), tlf. 60 11 25 57

Nye dimittender fra AU Herning klar til at erobre verden

Fri, 03 Feb 2012 13:22:00 +0100

Før dimittenderne modtog deres eksamensbeviser og dermed deres nøgle til fremtiden, fik de lidt gode råd med på vejen fra dimissionens forskellige talere. ”Vores fokus her på AU Herning er og vil altid være på vores kunder – det vil sige jer studerende og det omgivende samfund. Et samfund som I kommer til at få eller allerede nu har en aktiv rolle i. Verden står over for store udfordringer – alle skal bidrage lidt mere. En af de måder, man kan bidrage på, er ved at uddanne eller efteruddanne sig i et forsøg på at gøre livet bedre for ens omgivelser, mens man samtidig forbedrer ens egne vilkår”, sagde centerleder Michael Evan Goodsite bl.a. i sin tale til dimittenderne og fortsatte: ”For AU Hernings vedkommende, har vi forsøgt at forsyne jer med et stærkt fundament her fra et af verdens top 100 universiteter, som I kan bygge videre på. At dømme ud fra de successer, som vores tidligere studerende hidtil har haft, er jeg sikker på, at I fortsat vil bidrage positivt til samfundet”. I samme forbindelse opfordrede centerleder Michael Evan Goodsite dimittenderne til at huske på at være med til at opbygge Region Midtjylland og det ophav, de kommer fra, da det netop er det ophav, der har støttet op om deres uddannelse.

Fremtidens udfordringer: Demografi, klima og virtualisering

Dimissionens hovedtaler var professor Poul Holm, institutleder på Trinity College Dublin og tidligere rektor på Roskilde Universitetscenter. Poul Holm pegede i sin tale bl.a. på tre mega-trends, som vil komme til at præge dimittendernes arbejdsliv, og det er demografi, klima og virtualisering. Demografien vil komme til at betyde mere og mere i fremtiden, fordi samfundet vil blive præget af den såkaldte ældrebyrde. Men også fordi procentdelen af europæere samlet set vil blive mindre på verdensplan sammenlignet med andre landes hastige befolkningsvækst. Derudover vil fremtiden i højere og højere grad blive præget af både klimaforandringer og den øgede virtualisering. ”Og hvad skal vi så leve af i fremtiden?”, spurgte Poul Holm. Ifølge ham er et godt bud netop at finde løsningerne på udfordringerne med den ændrende demografi, de tiltagende klimaforandringer og den øgede virtualisering. Samtidig understregede Poul Holm dog, at han ser optimistisk mod fremtiden, og selvom vi nu har krise, så skal der nok blive brug for alle på fremtidens arbejdsmarked.

Mere forskning på AU Herning styrker dimittender

Centerleder Michael Evan Goodsite var trods krisetider også optimistisk på dimittendernes vegne: ”Der er sket meget på AU Herning den seneste tid. Både med jer dimittender, der nu står her og er blevet klædt på til at forlade skolebænken, men også med stedet her i sig selv. Der er kommet ny leder, ny bygning og ikke mindst er AU Herning blevet mere forskningsbaseret. Og sidstnævnte sker netop for at kunne tilbyde de bedste uddannelser til folk som jer”. Efter den formelle del af dimissionen, der udover taler også bød på musikalsk indslag og fællessang, var AU Herning vært ved en reception, hvor dimittenderne blev fejret i mere uformelle rammer med familie og venner. I alt blev 87 dimittender færdige med deres uddannelse på AU Herning fredag den 3. februar 2012.

Prismodtagere

Som afslutning på den formelle del af dimissionen blev der uddelt en række priser til udvalgte dimittender:

Årets vinterdimittend (pris sponseret af Siemens):	Kristoffer Lindequist Kjær
Bedste hovedopgave på uddannelsen Global Management and Manufacturing (pris sponseret af KYOCERA UNIMERCO):	Ole Niklas Steffen
Bedste hovedopgave på uddannelsen Electronic Design Engineer (pris sponseret af KK Electronic):	Danni Vestergård Hansen
Bedste hovedopgave på uddannelsen Diplom i ledelse (pris sponseret af Ledernes Hovedorganisation):	Lise Østermark Larsen
Bedste hovedopgave på uddannelsen cand.oecon. i innovationsledelse (pris sponseret af KYOCERA UNIMERCO):	Oleksandr Gerasymovych og Joseph Nana Kwame Opoku Dwumfour
Bedste hovedopgave på uddannelsen cand.polyt. i teknologibaseret forretningsudvikling (pris sponseret af Herning Håndværker- og Industriforening):	Bettina Foged Sørensen
Særpris til en skoleleder (pris sponseret af Mediahuset Herning Folkeblad):	Ole Christian Overgaard

Få opdateret din faglige viden med enkeltfag på AU Herning

Wed, 18 Jan 2012 16:42:00 +0100

Ved at følge et enkeltfag kan du blive opdateret på præcis det område, du har behov for, uden at...

Ny teknologi hjælper husejere mod klimaproblemer

Thu, 12 Jan 2012 10:58:00 +0100

I disse år oplever mange mennesker konsekvenserne af klimaforandringerne. Under en voldsom storm æder havet sig ind på den vestjyske kyst og truer med at sluge flere sommerhuse, og i Norge blev flere mennesker hjemløse, efter stormen Dagmar raserede deres huse. Tilsammen koster klimaskader hvert år mange mia. kroner for de skandinaviske lande. Men nu har førende internationale klimaforskere ved forskningscenteret NORD-STAR, der er forankret ved AU Herning på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, modtaget 4 mio. kr. fra fire nordiske forsikringsselskaber til at hjælpe.

Forskerne skal udvikle et nyt computerredskab, så boligejere og forsikringsselskaber kan se hvilke risici, klimaforandringerne skaber for lige netop deres hjem, både nu og i fremtiden. Det nye computerredskab er et såkaldt webbaseret visualiseringsværktøj, der gør det nemt og overskueligt for alle at se, hvor hårdt klimaforandringerne rammer, og hvordan de vil påvirke deres lokalområde. Sparer penge på forsikringen
Ved hjælp af klimaværktøjet bliver det bl.a. muligt for private at sikre sig mod stormskader som fx oversvømmelser, inden skaden sker. Det medfører en bedre risikovurdering, så forsikringsselskaberne kan belønne de rigtige tiltag blandt forbrugerne med lavere forsikringspræmier. Men klimaforandringerne vil i fremtiden også ramme områder, der ikke tidligere har været i farezonen. Redskabet giver husejere og bygherrer mulighed for at imødegå dette, og nye huse kan derfor fremtidssikres ved at bygge med de rigtige materialer fra start. Danske kommuner og amerikanske forskere
Selvom redskabet er målrettet husejere og forsikringsselskaber, så er det nyttigt i mange andre situationer. En kommune kan fx bruge det i sin byplanlægning, når den overvejer hvilke grunde, der skal udstykkes, kan klimaværktøjet nemlig spotte de mest udsatte områder. Men også i den globale forskningsverden kan redskabet være til stor nytte. Michael Goodsite, direktør for NORD-STAR og centerleder ved AU Herning, forklarer: - Når redskabet er færdigt, så er det brugbart i hele norden fra dag 1. Og det grundlæggende arbejde, som NORD-STAR udfører nu, kan med små ændringer anvendes overalt i verden, og på andre forskningsprojekter. Vi har allerede kontakt til amerikanske forskere, der har vist interesse for projektet, siger Michael Goodsite. NORD-STAR forskere har ekspertviden
NORD-STAR står for Nordic Strategic Adaptation Research, og de er eksperter i tilpasning til klimaforandringer. Det er et internationalt, nordisk forskningscenter, der består af førende klimaeksperter fra alle de nordiske lande. Centeret har organisatorisk base ved AU Herning på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. Michael Goodsite siger, at det netop er derfor, forsikringsselskaberne valgte at støtte NORD-STAR med 4 mio. kr. Samtidig nyder AU Herning godt af, at være en del af NORD-STAR, fordi flere forskere er involverede i projektet. Men AU Herning har også de helt rigtige betingelser for NORD-STAR: - Vi har en stærk kobling til erhvervslivet her ved AU Herning, og vi fokuserer på forskning, der kan anvendes i praksis. Det er noget forsikringsselskaberne har kunnet mærke i deres samarbejde med NORDSTAR, og det har helt sikkert spillet positivt ind, siger Michael Goodsite.

Fakta

Visualiseringsteknologien forventes at være klar til brug allerede i 2014.
Projektet er støttet af de nordiske forsikringsselskaber If, Codan, Tryg og Gjensidige.
NORD-STAR er et af 3 nordiske Centres of Excellence på klimaområdet. De er støttet med 30 mio. Norske Kroner af NordForsk, der hører under Nordisk Ministerråd.
Læs mere om NORD-STAR her

Yderligere kommentarer

Michael Evan Goodsite, professor og direktør for NORD-STAR
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Centerleder ved AU Herning
E-mail: michaelg@hih.au.dk
Telefon: +45 8716 4747
Mobil: +45 6011 2557
Web: Michael Evan Goodsite

Tag med TV/Midt-Vest på besøg hos AU Herning

Tue, 03 Jan 2012 15:33:00 +0100

TV/Midt-Vest har besøgt AU Herning. Se indslaget om bl.a. vedvarende energi, forskning og...

AU Herning deltager i projektet EcoSense, der netop har fået tildelt 18 millioner

Wed, 21 Dec 2011 09:57:00 +0100

Projektet EcoSense benytter bl.a. smartphones som miljøsensorer til at lave anonymiserede målinger af folks bevægelses- og adfærdsmønstre i byer, i offentlige institutioner og i virksomheder. Målingerne skal bruges til at kortlægge den enkelte persons CO2-fodaftryk og på den måde præsentere analyser for individer og beslutningstagere på en forståelig måde med visuelle værktøjer.
- EcoSense er en utrolig perspektivrig aktivitet for AU Herning, og det er en aktivitet, der samler mange af AU Hernings kompetencer i ét projekt. AU Herning går helhjertet ind i projektet med medarbejdere fra ingeniørdisciplinen, den økonomiske disciplin og en række miljøeksperter, siger AU Hernings centerleder professor Michael Evan Goodsite, der samtidig ser oplagte muligheder for synergi mellem Nordic Centre of Excellence NORD-STAR, som Michael Evan Goodsite står i spidsen for, og EcoSense. Samtidig er EcoSense et projekt, der er med til at bygge bro til de øvrige hovedområder på Aarhus Universitet samt samarbejdspartnere uden for universitetet.

Nekrolog: Marie Danielsen

Tue, 20 Dec 2011 21:28:00 +0100

Marie Danielsen døde først på aftenen mandag den 19. december 2011. Selvom beskeden var ventet, er det alligevel meget vanskeligt at forstå, at Marie efter et kort og aggressiv sygdomsforløb ikke er i blandt os længere. Marie kom til AU Herning først som timelærer og de seneste to-et-halvt år som fastansat underviser inden for de ledelsesfaglige og organisationsteoretiske områder. Efter en lang karriere som sygeplejerske, leder og topchef inden for sygehusvæsnet kastede Marie sig ud i jobbet som underviser på Aarhus Universitet med en energi, motivation og kompetence, der var enestående. Igennem den første tid som underviser, der for de fleste er meget krævende, kæmpede Marie sig solidt ind i alt det nye stof, hun fandt relevant, og hun var en levende medspiller i udviklingen af uddannelserne og det pædagogiske fundament. Det er særligt tre ting, vi mener, karakteriserede Marie i hendes virke på AU Herning: For det første var det i rollen som underviser og vejleder, Marie befandt sig allerbedst, dvs. i mødet med de studerende. Når Marie blev så optaget af formidlingen, at hun ”glemte” den præsentation, hun var ved at gennemgå, bevægede hun sig rundt i lokalet og delte betingelsesløst ud af sin store praktiske erfaring og solide teoretiske indsigt. I disse situationer har vi mange gange været vidne til Marie som omdrejningspunkt for lærerige udviklingsprocesser og meningsfulde dialoger. En anden dimension af Maries virke var hendes evne til at gennemføre dybe refleksioner, gerne sammen med alle os andre, men også tit alene i forhold til de ting, der optog hende. Denne refleksion har mange gange været udgangspunktet for videreudviklingen af de forskellige forløb på Diplom i Ledelse og UNIQ-forløbet rettet mod offentlige ledere, og refleksionen var ligeledes udgangspunktet for Maries undervisning og vejledning. Det tredje forhold, vi har valgt at trække frem her, er, at Marie var et stort organisatorisk og administrativt talent. Et talent hun med største selvfølgelighed foldede ud i blandt os – selvom hun ikke længere var ansat i en lederrolle. Hun var den, der lige fik organiseret møder, skrevet referater, sendt kompendier til boghandlen, koordineret samarbejdet med Via University College omkring det kommunale lederudviklingsprogram UNIQ, hvor Marie var et bærende element. Marie prøvede mange ting i sin karriere, og hun gav ofte udtryk for, at jobbet på AU Herning var det bedste, hun havde prøvet, og at udfordringerne gav hende en god balance mellem meningsfulde opgaver samt egen faglig og personlig udvikling. Det er vores indtryk, at Marie aldrig ville blive færdig med denne faglige og personlige udvikling, fordi hun stillede høje krav til sig selv og slet ikke kunne lade være med at være opslugt af udvikling. Disse forhold (og mange flere) gjorde tilsammen Marie til en yderst værdsat underviser, kollega og samarbejdspartner. Da Marie i juli måned i år fik konstateret en alvorlig sygdom, bevarede hun sin positive tilgang til livet, men hun var samtidig realistisk omkring alvoren i sygdommen. Hun gav selv udtryk for, at der var to spor – et mod døden og et andet mod et længere liv. Der er INGEN tvivl om, hvad Marie satsede på og kæmpede for – og det var at vinde over sygdommen og forlænge livet med flere bidrag og mere udvikling til følge. Desværre blev efteråret en vej fyldt med dårlige beskeder og en hurtig forværring af sygdommen. Marie var i hele perioden åben og nøgtern omkring sygdommen, og hun holdt os hele tiden velorienteret. Hun bevarede optimismen og håbet om en bedring i situationen helt indtil medio november. Desværre måtte hun her erkende, at sygdommen var for uoverkommelig. Sidste gang vi besøgte Marie var tirsdag den 22. november til det, Marie selv kaldte et sidste ”farvel-besøg”. Vi forventede egentligt et kort besøg, men vi var hos Marie i en times tid, hvor vi heldigvis fik lov til sammen med Marie at mindes alle de betydningsfulde timer, vi har haft sammen. Selv i denne svære situation lyste Marie op med et fast fokus og en klar holdning til de ting, vi talte om. Vi er dybt taknemmelige over at have været inviteret med i Maries univers. Én ting måtte vi love Marie, og det var at passe godt på AU Herning. Marie udviste et misundelsesværdigt mod og en overraskende ro omkring det, der var afslutningen på hendes liv. Selvom hun havde forstillet sig et meget længere liv, så gav hun udtryk for, at hun havde forliget sig med situationen, og at hun sådan set var rolig ved og klar til det, der skulle ske. På den måde oplevede vi, at Marie også i denne ultimative situation lærte os meget om, hvordan livet og døden kan håndteres. Det sidste besøg var en meget ambivalent følelse af sorg over Maries situation parallelt med en positiv fornemmelse af at få lov til at kende og være sammen med Marie. Vi nåede heldigvis at sige det til dig nogle gange i den sidste periode – og lad det så være afslutningen her også – Marie, du var et vist menneske. Æret være Maries minde. AU Herning, den 21.12.11 - Inger Mørch Hauge & Michael Nørager